Med håndholdt ideudvikling og frihåndstænkning forbinder jeg stregerne mellem ide, strategi og koncept.
Oprindeligt ville jeg være tegneserietegner. Min drøm var at fortælle historier og beskrive hele universer gennem ord og billeder, som i de tegneseriehæfter jeg brugte en stor del af min barndom på at læse.
Det visuelle sprog har på mange måder været mit modersmål og omdrejningspunkt for mange af de fællesskaber, jeg var en del af som ung. Det var udgangspunktet for mine valg af uddannelser og efterfølgende jobs. Jeg er for udadvendt til at side stille ved et tegnebord. Jeg henter energi i mødet med mennesker og finder en stor glæde i at være den afgørende katalysator for udviklingen af fælles ideer.
Derfor har jeg skabt Nørager Proces, en virksomhed der arbejder med udviklingsprocesser fra den første idegenerering, over strategiudvikling til færdige konceptbeskrivelser. I dag har jeg fundet en anden måde at bruge det visuelle sprog til at realisere min barndoms ambition. Som udviklingskonsulent skaber jeg, i samarbejde med andre, hele universer som beskrives i ord og billeder.
Håndtering af kompleksitet
I Nørager Proces er det min opgave at håndterer kompleksitet og hjælper med at gøre svære beslutninger lettere at træffe. Jeg har et solidt fagligt fundament når jeg agerer jeg som strategisk rådgiver, grafisk facilitator og visuel formidler.
FAGLIGT FUNDAMENT
Jeg er uddannet reklametegner og arkitekt. Jeg har siden taget en ”Master i Bygherrerådgivning og Værdidesign” samt en lang rækker andre kurser og efteruddannelser.
Med en bred faglighed og et stort udsyn, kan jeg se strategiske muligheder og bygge bro mellem forskellige fagligheder.
Jeg elsker faglig udfordring og følger nysgerrig udviklingen inden for mit eget felt. Jeg har drevet egen konsulentvirksomhed siden 2003, men jeg har sideløbende haft ansættelser i vidt forskellige virksomheder. Se mit CV her.
GRAFISK FACILITATOR
Som proceskonsulent og grafisk facilitator dyrker jeg altid en legende tilgang til idegenerering, strategiudvikling og konceptdesign.
Jeg er god til at lytte og kan i mine workshops oversætte deltagernes fortællinger til metaforer og ideskitser.
Jeg trives godt i modsætningsfyldt samarbejde, og det skræmmer mig ikke at skulle balancere mellem mange forskellige interesser eller at håndtere komplekse problemer. Jeg arbejde ofte på udviklingsprojekter med mange stakeholders og bred brugerindragelse.
VISUEL FORMIDLER
Som grafisk facilitator og visuel formidler er jeg en form for katalysator for andres viden og ideudvikling.
En af mine fornemmeste opgaver er at kanalisere andres udsagn og samle essensen i et koncept – en kondenseret udgave af alle udsagn og deltagernes bidrag.
Når jeg dyrker det visuelle sprog helt på egen hånd, sker det i rollen som billedkunstner. Her får jeg også afløb for min drøm om at lave tegneserier. Men det er en helt anden historie som du kan følge på Works by Nørager
Mit engagement og evnen til at skabe samspil mellem proces, strategi og formidling er min faglige styrke. Jeg kan gennemskue komplekse sammenhænge og skaber resultater i samarbejde med andre. Min absolutte styrke er i opstarts-fasen. Derfor er jeg ofte med til at få projektet på skinner og sendt sikkert videre når ideen er konkretiseret.
Det kan være svært at slippe et projekt. Men det giver respekt kun at gøre det, man er bedst til. Det giver stærke relationer og tillidsfulde samarbejdspartnere, der vender tilbage. Således er jeg naturligvis også afhængig af en lang række gode legekamerater og et stort netværk som jeg trækker på når min egen viden, kompetencer (eller tid) ikke slår til.
TAG KONTAKT
Jeg er stolt, af den feedback, jeg får, og af de resultater jeg har været med til at skabe. Det bekræfter mig i, at jeg kan mit håndværk. Det viser at min deltagelse skaber værdi i projektets tidlige faser.
Læs hér hvad mine samarbejdspartnere siger om mig. Og tag kontakt, hvis vi skal drøfte mulighederne for et samarbejde.